Ledige stillinger på Karise Efterskole
Karise Efterskole søger ny lærer
Har du specialpædagogiske erfaring? Er du vild med at undervise og har du lyst til at være på en efterskole hvor der er højt til loftet, så er det måske dig som er vores nye kollega. Vi henvender os til elever med særlige læringsforudsætninger og vores elevgruppe er derfor mangfoldig. Den ledige stilling er til en klasse hvor der typisk vil være unge med masser af energi, men samtidig også unge med en sårbar profil.
Vi søger en underviser:
- Som meget gerne har erfaring med specialundervisning.
- Er vild med matematik og vil indgå i et team med 3 kollegaer.
- Brænder for et af vores 7 spændende og varierede linjefag og hvis du er musisk, har du blot gjort os endnu mere interesseret i at møde dig, da vi vægter kreative musiske fag højt.
Vi tilbyder dig:
- At blive en del af et dygtigt og engageret lærerteam.
- En spændende hverdag, med mange mennesker omkring dig.
- At arbejde sammen med glade og kreative mennesker, med fokus på læring, fællesskab og efterskoleliv.
Vi forventer:
- At du har relevant faglig uddannelse.
- At du er udviklingsorienteret, omstillingsparat og har stærke relationskompetencer.
- At du er nærværende, rolig, ansvarlig og struktureret.
- At du har lyst til at indgå i tæt samarbejde med efterskolens øvrige personale og elevernes forældre i en travl hverdag, der også indbefatter aften- og weekendarbejde samt lejrskole.
Vi ansætter i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation" Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1/12 2023 eller snarest derefter.
Efterskolen ligger centralt i Karise by. Vi engagerer os i lokalsamfundet og nyder stor opbakning lokalt.
Yderligere oplysninger kan fås på vores hjemmeside eller ved henvendelse til forstander Troels Brandt på 20905103
Ansøgning sendes til kontor@kaef.dk
Ansøgningsfrist onsdag den 25/10 klokken 12.00 og der afholdes samtaler fredag 27/10 – 2023